Himlen er blå om formiddagen og vi er på vej til Rawana falls. Det ligger 8 km uden for Ella og vi er atter afsted i en tuktuk. Det er så nemt, men ham her kører som død og helvede. Vi beslutter herefter at tage bussen tilbage. En tur på 8 km i tuktuk koster 20 kr., når vi ikke prutter om prisen. Bussen koster 4 kr for os alle 4.

Ude ved vandfaldet bader vi i den lille sø lige under nedfaldet. Der er godt med strøm, men vandet er køligt og helt vidunderligt. Vi kommer også i kyndige klør hos sælgerne, der har held til at sælge os en panamahat, en kvarts og en tuktuk skåret ud i træ.

Vi køber tomater, brød, læg, bananer og vand til frokost, som vi tager med ud til den 9-buede bro. Bussen her koster 1 krone for os alle 4, men vi skal også kun med 4 stop. Herfra går turen til fods gennem theplantager og frodig skov inden vi finder udsigtspunktet ud over dalen. Igen dingler benene ud over afgrunden, mens vi spiser forkost og taler om konstrution og byggemetoder. Som med det meste infrastruktur har Englænderne også anlagt denne jernbanen, så vi skal udelade de moderne byggekraner af ligningen. Vi går fra udsigtspunktet ned på selve broen og skinnerne, hvor toget kommer forbi hver anden time. Bertel og Rasmus vil gerne løbe igennem tunnellen lige før broen. Vi kan se flagermus derinde og tunnellen er kun ca. 150 meter lang. Det bliver så et nej til det eventyr, hvilket ikke falder i god jord. Turen tilbage gennem regnskov og langs små vandløb forgår i 2 grupper: ungerne foran i trods og os to ansvarlige voksne bagved. Godt 5 minutter oppe af bjerget kan vi høre toget komme gennem tunnellen.

Om aftenen, hvor vi spiser de bedste europæiske burgere og pizza, vi længe har smagt, prøver vi lige at folde forskellige grader af risikovillighed ud for ungerne. Der er nysgerrighed og overmod, så kommer vi hen i kalkuleret risiko og til sidst bare…. (og det er så her, jeg kan høre mig selv gentage min far overfor mig)… fuldstændig latterlig dumdristighed. Det leder os så hen til de høje bilforsikringer for unge mænd og derfra videre til et spil røvhul, – og det blev vel meget passende Mads og mig, der tabte den. Ungerne synes, at resultatet er fyldestgørende.

På vejen hjem smutter vi ind i en shop, hvor Rasmus finder en lækker elefantskjorte. Lige sådan en som Onkel Thomas ville gå med. Mads prøver et par røde pludderbukser. Vi køber skjorten og et par klipklappere til Bertel.