Vi er kørt fra Hotel Anantamae og til Jungle Beach nord for Nilaveli. Det vil sige, at vi befinder os på nordøstkysten helt først på sæsonen. Himlen er blå hele dagen og fuld af stjerner om natten. Havet er turkisblåt og stranden øde, som vi ønskede at opleve den.

2 hytter ud til stranden gemt i buske og træer. Vi er de eneste i hele verden – sammen med resten af Jungle Beach Resortet, der dog er gode til at forsvinde helt og lade os blive i vores illusion. Vi bor henholdsvis på stranden, ved den kølige pool eller ude på vores terrasser foran vores hytter. Drengene hygger ovre i vores hytte, men om aftenen forsvinder de ned i deres kæmpe Mega Kingsize dobbeltseng og lytter til musik, mens bølgerne slår ind på stranden.

Den første morgen vi vågner, viser uret 5.30. Selv om vi leger, at vi er alene, skal vi ud at se blåhvaler og måske en enkelt kaskelot. I hvert fald delfiner – 4 slags. 15 km ude fra kysten ligger de og lurer på hinanden. Det er parringssæson fra februar og indtil juni siger vores bådguide. Første tegn er den høje vandstråle. Hvalen ligger i overfladen og puster vandet ud. Det er en kæmpestor ryg og solen reflekterer i dens blanke skind. – og så dykker den. Halefinnen rejser sig og hvalen synker langsomt lodret ned i dybet. Vi har ca. 600 meter vand under os. Eller ca. 350 favne, som vi sejlere siger. Vi har tidligere fortalt manageren på hotellet, at vi kommer fra en stolt søfartsnation, så vi bruger naturligvis de gode almenkendte termer, når vi kan slippe afsted med det.

8 gange spotter vi hvaler. Alle gange blåhvaler, der hver gang hilser os farvel med et hvalkys. Den løftede halefinne før neddykningen. Det er en mildest talt ufattelig oplevelse at se de store dyre langsomt løfte deres ikoniske bagkrop højt i luften og forsvinde. Tanken om at de ligger under os er fantastisk. Vi møder et par fotografter fra Discovery, der har været gæster hos hvalerne siden kl. 3 i morges. Her kl. 8 har de fået 4 gode billeder i kassen. De er nogle generte dyr eller også er de så majestætiske, at de ikke gider at have noget med os  småkravl at gøre. Vi får en vandsøjle som afsked inden vi vender stævnen mod land igen.

På Jungle Beach findes tiden ligesom ikke. Så et måltid kan sagtens tage små to timer. Derfor spiller vi næsten altid, når vi venter på maden. Vi spiller Yatzi, 500 og røvhul. Godt der ikke er nogen, der taler dansk, siger Rasmus. Vi ved faktisk ikke som spillet hedder Asshole på engelsk, men det må vi tjekke ud en anden gang.

Mens vi spiller og tiden flyder, prøver vi spændende drinks fra menukortet. Vi har fundet:

• Orange Fizz – Friskpresset appelsin og ananas overhældt med sprite
• Mouth cool – Fint kværnede mynteblade med sirup overhældt med sprite
• Cool Mountain – Passionfrugt- og ananasjuice hældt over et glas fyldt med knust is

Om aftenen, når drengene sover, bader vi i det sorte hav, spiller spil, drikker gin og tonic på terrassen og nyder lyden strand, bølger og cikader, – eller er det skrigende gekkoer?

Indimellem er der tid til massage og ture langs stranden på opdagelse i det øde landskab. Det er et vidunderligt sted i nærheden af ingenting.

Vi snorkler hver dag og finder skaller og konkylier på bunden. Det er så nemt at ligge i flere timer, for vandet er 30 grader varmt og under vandet, kan vi se fisk og konkylier, skaller fra søpindsvind og krabber. Som regel ligger de i en bunke på badeværelsesgulvet om aftenen, inden vi får gjort dem rene.

En formiddag ligger skallerne anderledes. Midt i roomserviceen har personale haft lyst til at give os en lille overraskelse. Nu ligger skallerne i mønstre, – cirkler og spiraler mellem hinanden. Tiden flyder også dejligt afsted for dem. Heldigvis. Alle er meget venlige og søde. Drengene får deres mindste ønsker opfyldt og lykken er total.

Og nu sidder vi på vores sidste hotel inden afgang i morgen tidlig. Green View Hotel lige uden for Colombo Lufthavn. Vi har sagt farvel til hvaler og hytter, kørt godt 5 timer gennem landet og skriver nu den sidste post på denne rejse.

Studi Sri Lanka – Tak Sri Lanka for en dejlig rejse. Vi håber, vi ses igen. vi forstår godt tuktukchaufførerne, der på bagsmækken skriver: We are proud to be Sri Lankan!