Vi startede dagen stille og roligt med morgenmad på hotellet. Simpelt, solidt og faktisk ret godt.

Bagefter satte vi kurs mod en strand, som lå lige ved et gammelt fort.
Tyrkisblåt vand, klipper i baggrunden og rolig stemning – en strand med alt det, man gerne vil have.

Efter en hurtig dukkert tog vi op og kiggede på selve fortet, som var i overraskende god stand og virkelig flot. Udsigt og historie i ét – det kunne vi godt lide.

🧭 Mission “Lost Beach” – og hvorfor den nok burde være det
Næste stop: noget helt andet. Vi ville finde en af de “hidden gems” vi havde fået anbefalet – nemlig Kakome Beach (også kaldet “The Lost Beach”).

På færgen havde anbefalingen været noget ala:

“Helt afsides strand omgivet af grønne bakker og ingen turister – kun natur og fred.”

Og det sådan set rigtigt – for da vi ankom, var der kun tre andre biler. Den var virkelig godt gemt.

Vi parkerede og blev mødt af en kæmpe port, der blokerede vejen. Ved siden af: et lille skilt med teksten

“Follow the red marks to go to the Lost Beach.”

Let’s do it, tænkte vi. Det her lød som et lille hyggeligt hike.

Men… hurtigt blev stien smallere. Og tættere. Og fyldt med tjørnekrat, tisler og buske med holdninger.
Vi blev revet til blods på benene, vablerne dukkede op (mest på mig da far havde sko, og jeg havde Birkenstocks), og efter 10 minutters fejlretning kunne vi konstatere: vi var gået forkert.

Vi backtrackede og fandt de røde mærker igen.
Men stien blev ved med at være vild – og det hele begyndte at føles lidt… off.

🧗 “Privat strand” og halvklatret flugt
Lidt længere fremme mødte vi nogle tyskere på vej tilbage. Vi spurgte, om de havde været dernede – men de svarede, at de vendte om, fordi det længere fremme krævede klatring langs klippesider.

De fortalte også historien bag stedet:
Der skulle have været bygget et kæmperesort, men byggeriet blev stoppet, fordi det var ulovligt – ingen tilladelser. Og nu har ejeren tilsyneladende besluttet, at hvis han ikke må bygge, så skal ingen nyde det.

Fair nok.

Med badebukser, birkenstocks og kradsmærker på benene, vurderede vi, at det her var ikke vores kamp i dag.
Vi vendte om – lettere slidte og lidt skuffede – og kørte videre.

🏖️ Redningen fra syd og en god afslutning
Vi fandt en anden strand lidt syd for Sarandë – og her blev alt godt igen.
Krystalklart vand, bløde sten, afslappet stemning. Vi slappede af i et par timer, fik badet og fik varmen og humøret tilbage.

Senere på dagen ankom vi til vores “Look Out Apartment”. Udsigten? Fuldt havpanorama.
Der var lidt forvirring med at finde stedet, men nogle venlige lokale hjalp os på vej.

Vi slappede af en halv times tid, og kørte så ned til centrum, hvor vi fandt en fantastisk fiskerestaurant med friskfangede fisk og virkelig god stemning.

Efter maden gik vi tilbage til lejligheden, satte os på altanen med en kold øl og skrev et blogindlæg – med udsigt over havet.

“Nogle gange finder man ikke det, man leder efter – men noget andet, der er mindst lige så godt.”