Alarmen ringede kl. 06:00. Tidligt? Ja. Nødvendigt? Også ja.
Vi pakkede sammen og tjekkede ud fra det lille, hyggelige Hotel Ikona i Shkodër. Vagten kunne to ord på engelsk: “Packed lunch.” Vi nikkede, tog posen og satte kursen mod vejen, hvor vi – sammen med andre rejsende – ventede på vores bjergbus.

🚌 Mod bjergene
Klokken 7 rullede bussen ind. Destinationen: Theth, en af de mest kendte bjerglandsbyer i Albanien og udgangspunktet for dagens store mission: hiken over Theth-Valbona-passet.

Turen op med bus tog cirka to timer og var en oplevelse i sig selv. Smalle bjergveje, dybe kløfter og en chauffør med en rolig fod på speederen – heldigvis. Udsigten blev vildere for hver kilometer.

🥾 15 km, 1253 meters stigning – og bjergskønhed hele vejen
Kl. 9:30 snørede vi støvlerne og begyndte vandreturen. Sammen med os var andre fra bussen, men vi rykkede hurtigt i vores eget tempo.

Ruten fra Theth til Valbona er ca. 15 km lang, med 1253 meters stigning og 1012 meters nedstigning.
Og lad os bare sige det: den er vanvittigt smuk. Der var næsten ingen tidspunkter uden udsigt – uanset om vi kiggede op, ned eller tilbage.

Skarpe bjergtinder, grønne dale, smalle stier og klare klippebække. Det ene postkortbillede efter det andet. Naturen leverede konstant panorama.

⛰️ Toppen – og en albansk flag-selfie
Efter ca. 3 timers opstigning med prusten og pauser (host host, far) stod vi på toppen i 1900 meters højde.
Det albanske flag blafrede i vinden, og stemningen var næsten højtidelig. dog var der toget så udsigten her var ikke lige så god som tidligere.

Temperaturen lå på 16 grader, med skyer og sol – perfekt hikestemning.

🌧️ Ned mod dalen og en lidt rustik frokostoplevelse
Nedstigningen gik noget hurtigere, men vejret begyndte at skifte, og det trak op til regn.
På vej ned stoppede vi ved en lille, halvfærdig lokal restaurant – mere blikskur end bygning, men der var tag over hovedet og mad på menuen. Albanske mænd sad med cigaretter og øl, og stemningen var rå, men ægte.

Vi bestilte kebab, kartofler, “corn bread” og selvfølgelig en pose Lay’s Oregano Chips. Drikkevarerne kom direkte fra en iskold bjergvandsbeholder – det er friskt leveret. Og ja, vi fik kun 4 kebab selvom vi bestilte 5 – men vi klagede ikke. Det hører med til charmen.

🏡 Overnatning midt i bjergene – og albansk gæstfrihed
Efter yderligere 2 km ankom vi til vores remote guesthouse – en hyggelig stenhytte midt i den albanske natur. Værelset var lidt køligt, men rent og helt fint til 250 kr natten.

Stedet var familiedrevet, og maden blev lavet og serveret af to søstre, hvor den ene gik rundt med sin lille datter på armen. Far og søn – som var en del af familien – var i gang med at bygge nye udvidelser, selvom de ikke var der, mens vi var.

Der var ikke nogen menukort eller bestillinger – man fik bare et traditionelt albansk måltid, lavet med lokale råvarer fra køkkenhaven. Ikke det bedste vi har smagt, men helt klart hjemmelavet og hyggeligt. Vinen var deres egen – serveret i plastflaske, men overraskende god.

Stedet har kun åbent fra maj til november, da det bliver for koldt om vinteren, og bjergpasset lukkes.

I morgen venter nye eventyr – men i dag har bjergene talt.

Hilsen Mas og Ras🇦🇱🍷🥾